Slavisk boplads i Sopot

Den tidlige middelalderlige, højtliggende boplads i Sopot ligger på grænsen mellem Øvre og Nedre Sopot i den nordlige del af byen. Borgbakken, der er yderst defensivt placeret, begrænses mod nord og syd af to små dale. De er dybt nedskårne i terrasseniveauet og har stejle, svært fremkommelige skrænter. I bunden af dalene løber der den dag i dag rivende bække. Fra øst skråner bakken stejlt ned mod det sumpede område af abrasionsplatformen. Dette område, der tidligere var dækket af havet og derefter af moser, forsvarede adgangen til borgen. Sopot-bopladsen, der er næsten kvadratisk i formen og måler cirka 50 x 45 meter, har velbevarede jordvoldskonstruktioner. Den højeste, bedst bevarede vold og en dyb voldgrav fra vestsiden indikerer en særlig stærk befæstning fra den side, der manglede naturligt forsvar. Jordvolde er også bevaret mod nord og syd, men de er betydeligt mindre. Indgangsporten lå også mod syd. Bopladsens næsten kvadratiske indre er fladt og sandet. Bakkens stejle skrænter og voldene er dækket af bøgeskov. I årene 1961-1963 gennemførte det Arkæologiske Museum i Gdańsk udgravninger på bopladsen i Sopot. To halvt nedgravede hytter beklædt med ler og to ildsteder blev afdækket. Midten af borgen var en tom plads kaldet majdan. Udgravningerne har givet et rigt historisk materiale. Talrige fragmenter af håndlavet keramik blev opdaget, hvoraf hele kar blev rekonstrueret. Ornamentikken og karrenes former peger på slavisk oprindelse. Der blev fundet bennåle og syle, glas- og ravperler, fragmenter af en hornkam og bidsler til hestesele. Særligt rigeligt er ravmaterialet, råmateriale og halvfabrikata samt ravprodukter. Arkæologiske undersøgelser har uomtvisteligt bevist, at Sopot-borgen, der blev opført og brændt tre gange, opstod i det 7. århundrede og var i brug indtil midten af det 10. århundrede. Sopot-bopladsen er et objekt fra den før-polske kultur i før-Piast-perioden. Det var en stammeborg, der fungerede som kystvagtpost. Disse roller blev omkring midten af det 10. århundrede overtaget af det mere fordelagtigt placerede, stærkere og voksende Gdańsk, hvilket var et udtryk for de politiske ændringer i polsk Pommern under statsdannelsen. I dag afholdes der ridderkampe, bueskydning, håndværksdemonstrationer og levende historietimer for skoleelever på bopladsens område.