Sankt Birgittas Kirke i Gdansk

Oprindeligt lå der på kirkens sted et kapel for en kvindelig bodssøsterkongregation viet til Skt. Maria Magdalena. Ifølge en folkelig overlevering fra det 14. århundrede viste Jomfru Maria sig her, hvilket gav anledning til troen på den helbredende kraft i vandet fra en brønd, der befandt sig her. Begyndelsen til klosteret var dog en begivenhed i 1374. På vej fra Rom til Vadstena i Sverige stoppede sørgetoget med de jordiske rester af grundlæggeren af Den Hellige Frelsers Orden, den hellige Birgitta af Sverige. Gdansks indbyggere hyldede den afdøde dybt, og hendes sarkofag med relikvier blev først placeret i Mariakirken og derefter flyttet til bodssøstrenes kapel. Opbevaringen af Guds tjenerindes relikvier startede en stor kult af Skt. Birgitta i hele Pommern. I det 15. og 16. århundrede blev kirken og det allerede eksisterende kloster udvidet, mens der i det 17. århundrede blev tilføjet et baroktårn med hjelm til den gotiske bygningskrop. I det 19. århundrede blev klosteret nedlagt, og på dets sted opstod et preussisk garnisonsfængsel. Under Anden Verdenskrig led kirken alvorlig skade, og ødelæggelsesværket blev fuldendt af en brand i 1957. Genopbygningen blev påbegyndt i 1970, hvor kirken blev skibsværftsarbejdernes uofficielle helligdom. Den spillede en enorm rolle under auguststrejkerne i 1980 og under krigsretstilstanden, hvor den var et tilflugtssted for den underjordiske Solidaritet.