Det Store Tøjhus i Gdańsk – Et monumentalt vidnesbyrd om magt og håndværk

Det Store Tøjhus i Gdańsk, opført mellem 1600 og 1605 og beliggende langs den vestlige del af Hovedbyens middelalderlige mure, står som et af de mest fremragende eksempler på hollandsk manierisme og et af de største arsenaler af sin art i Europa. Denne storslåede struktur, designet af byarkitekten Anton van Obbergen og Hans Vredeman de Vries, var tænkt til at fremvise Gdańsks magt, mens de skulpturelle detaljer af Willem van der Meer den Yngre og Abraham van den Blocke gav det enestående prestige. Facaden, lavet af røde mursten med lys sandsten og prydet med forgyldte ornamenter, har afbildninger af eksploderende granater og ridderfigurer – symboler på byens forsvarsberedskab. Ottekantede tårne med hjelme kronet af vindeltrapper, statuen af Minerva – den romerske gudinde for visdom – og to monumentale indgangsportaler med våbenskjolde støttet af løver skaber en imponerende facade. Ved siden af portalerne ligger 1800-tals morterer fra Gradowa-bjerget, der minder om bygningens historiske rolle. Tøjhusets indre, der dækker næsten 2000 m² og understøttes af 15 granitsøjler, fungerede engang som lager for våben og ammunition. Våben blev udstillet på bevægelige mannequiner, hvilket blev en stor attraktion for besøgende. I marts 1919 åbnede en restaurant, "Zeughaus-Automat" GmbH, med automater til færdigretter, i stueetagen. Efter at være blevet overtaget af byens myndigheder, åbnede en shoppingarkade kaldet Zeughauspassage her i 1923, med Rosenthal porcelænsudstillinger, ravbutikker, en boghandel, en parfumeforretning og en filatelistbutik. I 1939 var arkaden et stort kommercielt knudepunkt, der husede elleve butikker. Det Store Tøjhus gennemgik talrige renoveringer, især i 1699, 1768, 1887 og 1911. Efter krigsskader i 1945, hvor dets indre næsten blev fuldstændig udbrændt og tårnene og gavlene blev ødelagt, blev bygningen omhyggeligt genopbygget. Siden 1954 har det huset Kunstakademiet, og dets restaurerede interiører tjener nu uddannelsesmæssige og kunstneriske formål, hvilket symboliserer ikke kun byens militære fortid, men også dens rige kulturarv.